Middelaldermad

Vi laver mad og drikke efter originale historiske opskrifter. Vi benytter den danske forsker og skribent Bi Skaarups bog om Middelalderens mad. Denne bog fremstiller de danske kilder samt de afprøvede opskrifter, som Bi Skaarup har udarbejdet efter kilderne.


Vi har siddeløbende arbejdet med at genskabe et ægte og autentisk middelaldertaffel og har udviklet et unikt koncept, som er tilpasset den store riddersal på Ulstrup Slot. Vi har fået fremstillet stobe (keramikkrus) efter middelalder kilder og anskaffet en komplet sæt bestik og service til at dække højbordet på middelalder maner. Vi har fremstillet vægtæpper og dekoration, som det kunne have set ud i middelalderen. Således kan man opleve den unikke og autentiske stemning ved vores middelaldertaffel.




Foreningens medlemmer byggede i 2011 det forhøjede bålsted, som benyttes til madlavning ved arrangementer.


Her ses det udendørs køkken i fuld vigør til Middelalderdagen i Vejerslev 2013.